ENGLISH

UD OVER GRÆNSERNE

af Lise Seisbøll. Direktør, mag.art. Danmarks Keramikmuseum

Borderland. Udstillingskatalog, 2011


Hvis man skulle sætte ord på, hvor menneskets følelser bor og virker henne fysisk, så kunne et svar være: i nervebanerne under huden, i de muskler, der trækker sig sammen, når man spænder, i de årer og i det blod, der hele tiden flyder ud og ind igennem selve hjertets kamre. Følelser virker måske i alle de celler, som vi mennesker overhovedet består af. Det tænker man måske ikke over, når man med sit sprog kan udtrykke følelserne verbalt. Men forestil dig, at du som Mariko Wada havner i et land med en for dig fuldkommen fremmed sprogkultur. Følelser, stemninger og sansninger kan i første omgang ikke kommunikeres ud verbalt, men dét får jo ikke hele følelsesapparatet til at stå stille, tværtimod. Ved at betragte den talentfulde – i dag dansk uddannede – keramikers helt egenartet bløde og organiske værker forestiller jeg mig, at hun måske, ved mødet med den danske kultur må have tænkt: Noget har jeg i al fald til fælles med disse fremmede, nemlig den måde, hvorpå min følelses- og sanseoplevelse af livet mærkes helt inde i kroppen, helt ind til benet. Helt ind i de pumpende vener.

Mariko Wada arbejder med sine keramiske materialer ud fra en særegen vinkel: Hun synes at fokusere præcist på den fantastiske forskel, der er imellem det bløde, uendeligt modellérbare ler – og så den hårdhed, som det modellerede materiale får efter endt brænding.  Nogle typer af godt gennemmodelleret ler kan have en våd blødhed og en i menneskehænder pulserende, dunkende elasticitet, der får leret til at virke akkurat ligeså organisk som vore egne indvolde.

En usædvanlig og meget personlig insisteren på at fastholde materialets oprindelige blødhed ind igennem ildens forvandling og ud i det reelt stenhårde resultat bliver kombineret med en formgivning, der netop leder tankerne hen på, hvordan kroppes indre organiske strukturer ser ud – og arter sig i rytmiske bevægelser. De skulpturelle formers mindelser til levende organer forstærkes gennem den overfladebehandling, som Mariko Wada har udviklet: Gennem vedholdende og tålmodigt modeller-arbejde og ved brug af særligt finkornede lerfarver opnår hun faktisk at tale til vore blikke gennem et kroppens sprog. Og hvor kroppens sprog normalt udtales gennem organiske, bløde, stærkt foranderlige og forgængelige materialer – et hjerte for eksempel – står kunstnerens robuste keramiske værker som følelsesudsagn, der hæver sig over både sproglige kulturkløfter og tidens forgængelighed. 

Med udstillingen ”Grænseland” ser Danmarks Keramikmuseum frem til at tage pulsen på Mariko Wadas spændende arbejde med leret.

© Mariko Wada 2017